Grøntsagshave - den bedste vækstplan

Hvad går bedst hvor?

Når man dyrker frugt og grøntsager, er det vigtigt at få så meget som muligt ud af den tilgængelige plads. Dette kræver nøjagtig planlægning, som blandt andet tager højde for den rigtige beplantning for de eksisterende jordforhold, men også den bedst mulige "timing" i løbet af året.

læs også

  • Planlæg og opret en køkkenhave
  • Sådan planlægger du din køkkenhave - effektivt for mere udbytte
  • Til frodig blomstring året rundt - planlæg blomsterbedet optimalt

Valg af typer og sorter

Dette inkluderer for eksempel at holde øje med placeringen, når du vælger arter og sorter. Nogle planter har brug for fuld sol og tør jord for at trives, mens andre føler sig bedre i delvis skygge og med en humusrig jord. Derudover er forskellige sorter af en art også forskellige og ikke kun i smag og udseende. For et antal grøntsager er der f.eks. Sorter, der kun er egnede til visse vækstperioder.

Så- og plantedatoer

Det er bydende nødvendigt, at du overholder såperioderne, der er angivet på frøposerne, fordi såning eller plantning tidligere eller senere vil forringe både væksten af ​​planterne og senere udbyttet. Kun hvis du foretrækker visse grøntsager som tomater, kan du gøre dette enten i slutningen af ​​vinteren på vindueskarmen eller i det tidlige forår under glas eller folie. Imidlertid er foretrukket ikke egnet til alle grøntsager.

Tænk på de senere høstmængder!

Ud over hvornår og hvor, hvor meget er også relevant ved plantning: For at du ikke bliver skuffet om sommeren med de små udbytter, har du brug for passende plantning. Her gælder følgende:

  • Grøntsager som kål, løg, radiser osv. Kan estimeres ganske godt ud fra det forventede høstvolumen. Her kan du stole på en grøntsag pr. Plante og planlægge plantemængderne i overensstemmelse hermed.
  • Dette er sværere med frugtgrøntsager som courgette eller mange urter: kun en til tre planter kan forårsage en reel oversvømmelse.
  • For andre grøntsager som kartofler, bønner eller spinat har du brug for mange planter (og følgelig et stort dyrkningsområde), så mere end bare et beskedent måltid kommer ud.

For- og efterafgrøde, efterfølgende afgrøder

Arter med en kort dyrkningsperiode kan bruges godt til at bruge området før eller efter dyrkning af en hovedafgrøde. Du kan dog også så disse arter igen (inklusive salater, spinat, radiser, dild og kervil) hver anden til fjerde uge og nyde dem friske hele året rundt.

Crop rotation og rotation

Vær dog opmærksom på, hvad der dyrkes på det samme sted efter hinanden, før og efter beskæring. Nogle planter harmonerer slet ikke med hinanden, andre supplerer hinanden perfekt. Afgrødedrejningen har en afgørende indflydelse på planternes sundhed og vitalitet. Det samme gælder for blandet kultur.

Tips

Flerårige grøntsager som asparges eller rabarber samt flerårige urter og jordbær sparer nogle planlægningsovervejelser i mindst et par år. Bemærk dog, at mange af disse arter har en tendens til at sprede sig hurtigt og derfor altid skal holdes under kontrol.